I fredags poppede tanken så igen op i mit hoved, du bliver nød til at få en kalender og få står på din tid! Så gjorde jeg det. Jeg gik ned i bog og idé, hvor jeg fandt hylden med kalendere. Der var omkring 20 forskellige, og de fleste også 3 forskellige størrelser og lige så mange forskellige farver. Jeg griber en sort, af den lille størrelse, og vurderer om den er stor nok til ALLE de mange ting, jeg skal skrive i den. Jeg ser også på en af de mellemstore, men beslutter mig alligevel hurtigt for den lille sorte bog. Jeg går op til kassen, betaler 50 kr, og får den lille sorte bog med hjem i en lille sort pose. Derhjemme bliver posen (stadig indeholdende bogen) lagt på mig skrivebord, hvor den så har ligget hele weekenden, indtil jeg kom i tanke om den her for et par timer siden. Jeg skulle have skrevet ind i min kalender, at jeg skal huske at bruge den.
Den oplevelse jeg fik, da jeg hev bogen op af posen, var både til at græde og grine over. Jeg havde købt en kalender for at få styr på min tid, men nu opdager jeg, at kalenderen først gælder fra 01.01.2012. Øv!
Jeg beslutter mig for, at så kan det også være ligemeget med den kalender. Jeg har alligevel levet 22 år uden, så mon ikke også jeg kan overleve endnu 2 måneder, indtil min kalender træder i karakter og bliver brugbar. Dumme kalender og dumme mig! Vi passer bare ikke sammen.
Men mens jeg sad og følte mig lidt dum, kom den ene af mine søde rumboer hjem. Jeg fortalte hende om mit lille uheld, og som en frelsende engel fortæller hun, at hun da faktisk har en ekstra studiekalender, som jeg bare kan få. Julianne er super sød. Lige nu kan jeg hører hende sidde og snakke med en veninde inde på sit værelse.
